BOGBINDING

BOGBINDING

Denne vejledning guider dig trin-for-trin til at binde din egen bog. Det kan enten være en blank-sidet notesbog eller en samling af tegninger, opskrifter eller tekster du allerede har skrevet, men vil samle i én bog. Du kan vælge mellem den simple i ét hæfte, eller den mere komplicerede link-stitch bog med mange lag. God fornøjelse!

Håndværk: Bogbinding
Faciliteret af: Rikke Oberlin Flarup
Skrevet af: Stine de Klauman og Rikke Oberlin Flarup
Dato: Lørdag den 20.04.24
Sted: Skovhaven
Årstid: Forår

Materialer:
Omslag: karton eller tykt papir (160 g eller mere)
Indhold: papir, fx printerpapir. Vi brugte Clairefontaine Dune 160 g.

Værktøj:
Falseben
Saks
Syl
Nål (gerne en krumnål, men en almindelig synål kan også bruges)
Vokset tråd (fx hørtråd + bivoks eller almindelig sytråd)
Lineal
Hobbykniv
Skabelon til at lave huller i bogen (kan laves selv, ved at skære et
stykke papir med samme længde som bogens ryg, markér 5 punkter (eller
ulige antal) på papiret og sørg for at fordele punkterne med lige lang
afstand imellem)
Skæremåtte


Vejledning:

Den simple bog



Materialer:

1 ark karton
3 ark papir
Tråd: en armslængde
Bivoks
Syl
Skæremåtte
Falseben

  1. Saml et stykke karton og tre stykker papir. Fold dem på midten vha. falseben.
  2. Brug en syl til at lave huler langs ryggen. Ét i midten, og to eller 4 på hver side.
  3. Voks din snor, hvis ikke den er forvokset. Gør det ved at lægge en
    snor på én armlængde på bivoksen, hold snoren fast med din tommel og hiv
    den gennem voksen med den anden hånd. Gør det et par gange, indtil tråden
    føles stiv og klistret.
  4. Sy bogen sammen og følg følgende mønster:
    *Starter du på ydersiden af bogen og efterlader snoren dér, vil knuden
    sidde yderst til sidst. Du kan også gøre det omvendt med snoren indefra.
  5. Huller: start med midterste hul og lad 4-5 cm snor blive i enden.
    Hul i midten, hul i siden, hul i den anden side og tilbage i hullet i midten.
  6. Tag en snor på hver side, og bind en knude omkring den snor der krydser det midterste hul. Se billedet her: