BODY BUTTER

BODY BUTTER

Opskrift
23.08.25
Skovhaven
Faciliteret af Phenia

Denne opskrift er til produktion af 200 ml. body butter. Den kan justeres efter behov. Vi lavede 2800 g til 24 x 120 ml beholdere.

Materialer
125 g sheasmør
25 g kokosolie
50 g olivenolie, infuseret med morgenfrue eller lign.
4 E-vitamin dråber

Redskaber
Gryde med vand
Skål til vandbad
Røreske
Dejskraber
Si
Glas / beholder
evt. sprøjtepose



Fremgangsmåde

Nogle uger i forvejen infuseres olivenolie med blomster / urter. Vi brugte morgenfrue, som havde trukket i 4 uger,

Vand koges i gryde, og skålen placeres over det kogende vand (behøver ikke ramme vandet)

Sheasmør og kokosolie smeltes i vandbad og røres sammen. Det skal ikke varmes mere end højst nødvendigt for at smelte smør og olier.

Pas på der ikke kommer (en eneste dråbe) vand i skålen.

Stil skålen i køleskab, og lad det køle i cirka 45 min til det er koldt.

Si blomster fra olivenolie, og bland olien i skålen, sammen med E-vitamin dråber.

Stil på køl igen til det er fast (cirka 1 time)

Pisk massen med piskemaskine til den er hvid, stiv og ligner kagecreme.

Fyld body butter på glas, evt gennem sprøjtepose ved større mængder.